SENESTE INDLÆG

Kære Søs eller Kombilægen! Jeg har kæmpet med en overvægt i mange år,...
Hej Søs. Min datter, har siden hun var barn haft ekstremt tør og skællende...
Hej Søs, HJÆLP - jeg tror jeg har fået "sengelopper" For første gang...
Hej Søs... Forebyggelse af soleksem kan det afhjælpes med betacaroten og...
Hej Søs! Jeg har for nylig fået konstateret slidgigt i begge knæ. Har lige...
 Hej Søs,
Har du et bud på om man kan anvende andre...
Din hjerne vil have fisk

Ligesom du kan toptune din hjerne med god kost, så kan det modsatte også ske, hvis du vælger andre fødevarer. Tjek her plus og minus.

Fede kød- og mælkeprodukter giver dårligere hukommelse

Når man spiser meget fedt, bliver blodet mere tyktflydende. Det medfører, at det får sværere ved at transportere ilt til hjernen. En del af det fedt, man spiser, aflejres desuden i cellemembranerne - også i hjernecellerne. Spiser man primært mættet fedt fra kød og mælkeprodukter, bliver membranerne "stivere" og sværere at passere for hjernens nerveimpulser.

Spiser man derimod umættet fedt fra fisk og planter, bliver cellemembranerne "blødere" og lettere gennemtrængelige. Især den umættede fedtsyre, n-3 (fiskeolie) fra fisk, har været i fokus som en vigtig byggesten for en optimal udvikling af hjernen. Men bør derfor begrænse mængden af mættet fedt i maden og i stedet for smør eksempelvis bruge rapsolie, fordi det har en bedre sammensætning af fedtsyrer. Derudover bør man spise fisk jævnligt.

Zink fra fisk og skaldyr forbedrer hjernefunktionen

Den sunde fiskeolie er dog ikke den eneste grund til at spise fisk. Fisk indeholder nemlig også en række vitaminer, mineraler og sporstoffer, som kosten ellers er fattig på. Et af dem er zink.

I følge Dr. Sandstead fra University of Texas Medical Branch i USA kan selv en mindre zinkmangel nedsætte hukommelses- og koncentrationsevnen. Når man derimod får tilstrækkeligt med zink igennem kosten, forbedres de mentale funktioner atter. I Dr. Sandsteads forsøg steg en gruppe kvinders evne til at genkende ord således med 12 procent og objekter med 17 procent, da deres behov for mineralet zink blev dækket.

Zink findes især i fisk og skaldyr, og det er måske en del af forklaringen på det ordsprog, som findes på engelsk, "seafood is brain food". Andre kilder til zink er kornprodukter og bælgplanter.

Men der er ingen grund til at tage tilskud af zink. Den zink, man får igennem kosten, indgår i en langt mere kompliceret og værdifuld sammenhæng, end en simpel pille kan formå.

Du gør klogt i at spise flere frugter og nødder

Masser af frugt og nødder indgår også i den intelligente madplan - det mener i hvert fald Dr. Penland, der er psykolog og forsker på Department of Agriculture's Grand Forks Human Nutrition Research Center i USA. Ifølge Dr. Penland påvirker spormineralet bor hjernens elektriske aktivitet. Bor findes især i frugter, nødder, bælgfrugter og broccoli. Dr. Penland satte en forsøgsgruppe på skiftevis en bor-rig og en borfattig diæt og lod dem udføre forskellige opgaver som at følge en ting med en joystick på computer. Når forsøgspersonerne fik den borfattige diæt, blev hjernens impulser mere træge, og personerne fik sværere ved at følge tingen med joysticken, end når de fik den bor-rige diæt.

Ligesom med fisk gælder det dog, at frugter og nødder indeholder en lang række forskellige stoffer. Og det er meget sandsynligt, at det netop er sammensætningen af disse stoffer, der har den gavnlige virkning - og ikke bor isoleret i en pille.

Ifølge Dr. Penland er det også vigtigt for hjerneaktiviteten at få tilstrækkeligt med stofferne thiamin, riboflavin, karoten og jern.

Sammen med andre forskere undersøgte Dr. Penland en gruppe personer over 60 år for sammenhængen mellem deres ernæringsstatus og deres hjerneaktivitet. Mangel på thiamin hang ifølge deres undersøgelse sammen med en noget lavere hjerneaktivitet. Personer, der fik nok riboflavin, havde den bedste hukommelse. Og personer, der fik nok karoten, var bedst til problemløsning - karoten er et farvestof, som findes i mange grønsager og omdannes til A-vitamin i kroppen. Endelig havde de personer, der fik tilstrækkeligt jern, den største hjernebølgeaktivitet.

Thiamin findes især i kornprodukter, nødder og kød. Riboflavin i lever, mælk og mandler. Karoten i gulerødder, broccoli og spinat. Og jern får man især fra lever, kød, skaldyr og spinat.

Ifølge Dr. Penland er det unødvendigt at spise jern og de omtalte vitaminer som kosttilskud. En varieret og sund kost kan sagtens dække ens behov.

Store mængder koffein gør dig ikke mere frisk

Det, vi drikker, har ligesom det, vi spiser, stor indflydelse på vores mentale kapacitet. De bedste eksempler på det er alkohol og koffein. Koffein får vi især fra kaffe, men det findes også i mindre mængder i cola og almindelig te. Der er foretaget utallige undersøgelser af, hvordan både koffein og alkohol påvirker kroppen.

Små doser koffein skærper koncentrationsevnen, opmærksomheden og reaktionsevnen. Men det interessante er, at større mængder koffein ikke gør en endnu mere frisk. Så det er nytteløst at drikke mere end et par kopper kaffe om dagen - i hvert fald hvis man drikker kaffe for at blive kvikkere og mere frisk.

Koffein tilfører ikke hjernen mere energi. Det virker udelukkende indirekte ved at udkonkurrere stoffet adenosin, som ellers får hjernen til at slappe af. Koffein virker desuden antidepressivt. Men som alt andet godt skal man ikke overdrive. For meget koffein ødelægger humøret igen og kan bl.a. give hovedpine og hjertebanken.

De fleste har formodentlig også på egen krop erfaret, hvor kraftigt alkohol påvirker hjernen ... Skanninger af hjernen hos unge alkoholikere har dokumenteret skader på hjernebarken i form af krympning samt en generel nedsat forbrændingsaktivitet i hjernen. Hjernen hos en 30-årig alkoholiker ligner således hjernen hos en 50-årig ikke-alkoholiker. Især hukommelsen tager skade.

Væskemangel er en anden anerkendt faktor, der påvirker vores mentale kapacitet. Allerede ved et væsketab på omkring tre procent af kropsvæsken falder vores præstationsevne, og et større væsketab kan give hukommelsessvigt og nedsætte koncentrationsevnen. Husk, at kaffe, te og alkohol er vanddrivende. De drikkevarer bør derfor altid suppleres med rigeligt vand.


Relaterede artikler

/ 10-02-2018 / Magnesium
/ 10-02-2018 / D vitamin
/ 22-10-2016 / MOTIVATION VS. VANER

ARTIKLER

Kun for kvinder
Menstruationssmerter og ”kur”
Læs mere
Børn og unge
Døden er os’ en naturlig del af livet!
Læs mere
Medicin
Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft.
Læs mere
Opskrifter
Fennikelsalat
Læs mere
Træning
TRÆNING, PRÆSTATION OG OPTIMERING
Læs mere