SENESTE INDLÆG

Kære Søs eller Kombilægen! Jeg har kæmpet med en overvægt i mange år,...
Hej Søs. Min datter, har siden hun var barn haft ekstremt tør og skællende...
Hej Søs, HJÆLP - jeg tror jeg har fået "sengelopper" For første gang...
Hej Søs... Forebyggelse af soleksem kan det afhjælpes med betacaroten og...
Hej Søs! Jeg har for nylig fået konstateret slidgigt i begge knæ. Har lige...
 Hej Søs,
Har du et bud på om man kan anvende andre...
Hormoner - skal, skal ikke?

Det at tage hormoner, når man er i overgangsalderen, er for mange kvinder et ømt punkt, da der findes både positive og negative eksempler på hormonbehandling, og to forskellige kvinder vil ikke reagere ens på behandlingen.



Overgangsalderen er en naturlig fysiologisk proces med hormonelle ændringer, der påvirker hele kroppen. Nogle kvinder gennemgår nemt denne fase, og så er der andre kvinder, som har så store gener, at det har dramatiske konsekvenser for hele deres hverdag. I sådanne tilfælde bør en hormonsubstitutionsbehandling overvejes.



Definitioner

Menopause og klimakterium er to sider af samme sag, men ikke det samme. Menopause er, når menstruationerne ophører. Klimakteriet er den tid, der går lige forud for menopausen og den tid, der kommer efter. Det er under klimakteriet, at der sker store ændringer i den hormonelle balance, og det er ledsagesymptomerne til disse ændringer, som giver de forskellige fysiologiske udslag.



Ændringerne i kroppen

En del ændringer sker allerede og ofte ubemærket i den tidlige præmenopausale periode. Fertiliteten (evnen til at blive befrugtet) falder allerede mærkbart fra 36-40 års alderen. Dette mener man skyldes, at der indtræder flere og flere menstruationscykler uden ægløsning. De små blærer, hvori ægget udvikles, bliver mindre følsomme for kønshormonerne. Når kvinden nærmer sig de 50 år, tager stimulationen af ægblærerne længere tid, hvilket medfører, at blødningsintervallerne også forlænges. Østrogenniveauet begynder at falde, og der forekommer næsten ingen ægløsninger, og efterhånden ophører blødningerne.



Menopausen indtræder typisk i alderen fra 48-55 år med et gennemsnit på 51,5 år. Kvindens æggestokke ophører med at producere østrogen, men der produceres dog fortsat androgener (mandlige kønshormoner), hvor det mest aktive er testosteron. Da mængden af østrogen er lavt, og testosteron er forholdsmæssigt højere, kan det for nogle kvinder medføre en lidt grovere stemme og øget kropsbehåring.



Alle disse hormonelle ændringer karakteriseres som det klimakterielle syndrom.



Det klimakterielle syndrom

Dette syndrom er ikke en sygdom, men en helt normal fysiologisk proces i den kvindelige organisme. Klimakteriet kan give kvinden både fysiske og psykiske gener. Undersøgelser viser, at uden substituerende hormonbehandling, har mellem 70-75 % af kvinder symptomer i mere end et år, og 20-30 % af kvinderne har symptomer i mere end 5 år. Rundt regnet halvdelen af alle kvinderne har svære klimakterielle gener og under 20 % anser deres symptomer som uvæsentlige.



Symptomerne

For en del kvinder er det første symptom blødningsforstyrrelserne. Når der ikke forekommer nogen ægløsning, vil der blot være en kontinuert påvirkning på slimhinden i livmoderen. På sigt bliver den afstødt som en menstruation. Hvis blødningerne synes unormale, bør man kontakte sin læge med henblik på en nærmere undersøgelse. Et andet normalt fænomen er hedestigninger og svedeture. Disse symptomer skyldes vasomotoriske forstyrrelser, der er forstyrrelser i karrenes motorik. Man kender endnu ikke mekanismen bag disse fænomener, men de kan mindskes ved behandling med østrogener. De psykiske symptomer kan overskygge de fysiske og for nogle kan de udmønte sig i psykosomatiske symptomer, med andre ord psykiske symptomer der konverteres til fysiske gener. Her kan være tale om grådlabilitet, irritationstendens, hovedpiner og hyppig søvnløshed. Sidstnævnte skyldes østrogenmanglen.



Degenerative forandringer

Efter klimakteriet indtræder de degenerative forandringer. Disse forandringer skyldes hormonale ændringer som følge af den manglende østrogenproduktion i æggestokkene. De degenerative forandringer sætter ind efter en periode med østrogenmangel. Mange kvinder oplever en tørhed i skeden, hvilket kan medføre smerter ved samleje. Denne tørhed medfører sammen med en ændring i pH-værdien en øget infektionsrisiko. Den manglende østrogen kan også medføre at slimhinden i nogle områder af urinblæren udtyndes, hvilket kan give urininkontinens. Det væv som understøtter blæren, og livmoderen udtyndes også, der på sigt kan resultere i nedfald af både urinblære og livmoderen.

Den degenerative forandring som østrogenmangel kan også forårsage knogleskørhed. Østrogenmangel er dog ikke den eneste årsag hertil. Faktorer som rygning, alkoholforbrug, lav kropsfedtprocent, eller familiær disposition spiller også en rolle. Østrogens virkning på knogledannelsen er endnu ikke fuldt afklaret, det er dog blevet påvist at kvinder, der har indtaget østrogener har et lavere antal af knoglebrud end kvinder, der ikke har fået substitutionsbehandling med østrogener.



Det videre forløb

Uden behandling vil hedestigningerne og svedeturene hyppigt aftage i løbet af nogle år. De degenerative forandringer vil dog videreudvikle sig og vil for nogle kvinder betyde store gener og indskrænket fysisk udfoldelse i deres hverdag. Det er i sådanne tilfælde, at substitutionsbehandling med hormoner bør overvejes.



Hormonbehandling kan have to formål. Det kan være for at nedsætte de klimakterielle gener, såsom hedestigninger og svedeture eller for at forebygge de nedbrydende forandringer.



Hvis formålet med hormonbehandling er forebyggelse, bør man ikke være i tvivl om at starte behandlingen. Er det for at nedsætte eller undgå generne forbundet med klimakteriet, bør man overveje det lidt nøjere, da der, som ved megen medicinsk behandling, er forskellige risici og bivirkninger. Er generne svære og har de store indvirkninger på ens hverdag, bør der igen ikke herske tvivl om opstart af behandlingen.



Behandlingen afhænger af formålet

Man skelner imellem lokal og universel behandling. Lokal behandlingen gives med henblik på at modvirke generne i skeden. Forebyggelse af de øvrige klimakterielle gener kræver universel behandling, der kan gives som sekvens- eller kombinationspræparater. Sekvenspræparater betyder, at hormonerne gives i skiftende perioder, det vil sige at der gives østrogener i 3 uger af gangen efterfulgt af en uges pause. I de sidste 12 dage af denne periode gives også et gestagen, hvilket medfører, at der i pausen forekommer en menstruationslignende blødning. Ønsker man ikke disse blødninger, kan man få en kombinationsbehandling, hvor der gives hormoner kontinuerligt. Denne behandling gør, at slimhinden i livmoderen efterhånden udtyndes, hvilket stopper blødningerne. En anden mulighed indenfor kombinationspræparater er et stof, der benævnes tibolon, som efterligner de kvindelige kønshormoner, men som samtidigt har en svag androgen effekt. Androgener tilskrives en vis positiv virkning på libido, der kan være nedsat i forbindelse med overgangsalderen.



Hormoner kan ikke gøre det alene

Din levevis i øvrigt bør understøtte behandlingen, for at du kan få det fulde udbytte af den. Du bør spise så varieret og sundt som muligt. Der findes også flere ikke-medicinske præparater på markedet, der kan stimulere nogle af de klimakterielle gener. Eksempler herpå er pollenekstrakter, og præparater udviklet på soja- og hørfrø, der er kendte for at mindske flere af symptomerne. Fytoøstrogener imiterer de naturlige østrogener, men med meget svagere effekt. Derudover anbefales et afbalanceret vitamin- og mineralpræparat. Dyrk regelmæssig motion, da det styrker knogler og muskler, og giver en bedre fordøjelse, et bedre stofskifte og haren positiv effekt på psyken. Rygning og indtagelse af alkohol bør nedsættes for at mindske belastningen på og for kroppen. Drik masser af rent vand i løbet af dagen.



Hormoner - skal, skal ikke?




ARTIKLER

Kun for kvinder
Menstruationssmerter og ”kur”
Læs mere
Børn og unge
Døden er os’ en naturlig del af livet!
Læs mere
Medicin
Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft.
Læs mere
Opskrifter
Fennikelsalat
Læs mere
Træning
TRÆNING, PRÆSTATION OG OPTIMERING
Læs mere