SØG


ARTIKLER -Blodtryk, puls og den skjulte fare

/ 15-05-2009 / af: / Tip en ven  


Blodtryk, puls og den skjulte fare

Her følger først en nem, enkel og overskuelig beskrivelse af hvad blodtryk og puls er for nogle størrelser, samt hvad begreberne dækker over.

Blodtrykket.

Blodtrykket angiver hvor stort et tryk blodet yder på blodkarrene i kredsløbet. Eller et mål for, hvor hårdt hjertet arbejder. Jo større kraft hjertet trækker sig sammen med, desto højere bliver blodtrykket.

Man skelner mellem det systoliske og det diastoliske blodtryk. Det systoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet trækker sig sammen og det diastoliske blodtryk er blodtrykket, når hjertet ”slapper af”.





Systole - Atrierne sammentrækkes





Diastole - Ventriklerne sammentrækkes

Illustrationer: Wikipedia

Pulsen.

Når du hører lyden af hjertet, gennem et stetoskop, hører du to lyde for hvert hjerteslag: "da-dum, da-dum". Dette er er hjerteklapperne der lukker. Den første lyd, "da", er lyden af hjerteklappen mellem forkammer og hovedkammer, der lukker når systolen begynder og den anden lyd, "dum", er lyden af aortaklappen der lukker, altså når diastolen begynder.

En normal puls i hvile er 65-85 slag i minuttet, afhængigt af kondition og alder.

Hjerteslaget.

Et hjerteslag foregår på følgende måde: Nervesignaler får forkamrene til at trække sig sammen, og derefter hovedkamrene. På denne måde pumpes blodet først ind i hovedkamrene, mens de er åbne, og i næste moment videre ud i kroppen fra hovedkamrene. Hjerteslagets cyklus inddeles i to perioder, systolen og diastolen. Systolen er den periode hvor hovedkamrene trækker sig sammen og pumper blodet ud af hjertet og diastolen er den periode, hvor hovedkamrene udvider sig og suger blod fra forkamrene.

Normalt blodtryk.

Systolisk blodtryk på 140 eller mindre og diastolisk blodtryk på 90 eller mindre betragtes som normalt for voksne. Hvis blodtrykket vedvarende er over 140/90, er det forhøjet. Hos sukkersyge-patienter er den øvre grænse for normalt blodtryk 130/80.

Generelt kan man sige, at jo lavere blodtrykket er, jo bedre. For de fleste mennesker gælder det, at blodtrykket kun er for lavt, hvis det medfører symptomer som svimmelhed eller besvimelse.

Forhøjet blodtryk.

Myten siger, at opfarende og temperamentsfulde personer ofte har forhøjet blodtryk, mens rolige, besindige og inaktive personer har normalt blodtryk. Sandheden er, at forhøjet blodtryk kan ramme alle. Man kan leve med forhøjet blodtryk i adskillige år uden at opdage det, fordi der almindeligvis ikke er symptomer, før der allerede er sket skade på livsvigtige organer som hjerte, hjerne eller nyrer.

Derfor er det vigtigt, at du får målt dit blodtryk med jævne mellemrum. Hvis blodtrykket skulle være lidt højt ved en enkelt måling, betyder det ikke nødvendigvis, at du har forhøjet blodtryk, men at det vil være en god ide, at følge det tættere i en periode.

Hvis dit blodtryk viser sig kun at være lidt højere end normalt, vil lægen kontrollere det flere gange. Lægen vil herefter vurdere behovet for behandling ved at se på, om der er andre faktorer, der kan give dig øget risiko for følgesygdomme.

Hvis dit blodtryk ved flere målinger i hvile er over 140/90, har du forhøjet blodtryk (hypertension) og skal måske have behandling. Der skal i hvertfald sættes ind og det er på flere livsstilselementer! Forhøjet blodtryk i sig selv medfører almindeligvis ingen symptomer. Mange mennesker kan derfor have forhøjet blodtryk i årevis uden at vide det, hvilket er en af grundene til, at det er så farligt – kaldes også for den usynlige fare….

Den usynlige fare.

Omkring 500.000 danskere har forhøjet blodtryk – også kaldet hypertension. Næsten halvdelen af disse danskere ved ikke det bare ikke endnu. For ofte er der ingen symptomer, før trykket er alt for højt, eller det forhøjede blodtryk har medført skade på livsvigtige organer, som hjerte, hjerne eller nyrer. Forhøjet blodtryk en stille, men farlig dræber.

Desværre tror alt for mange mennesker, at det at have højt blodtryk ikke har nogen større betydning. Det har det. Forhøjet blodtryk er en af de væsentligste årsager til forringet livskvalitet eller død som følge af slagtilfælde (apopleksi), blodprop i hjertet, hjertesvigt og nyresvigt. Det er også den hyppigste kroniske sygdom, der rammer danskere.

Af de mennesker der har fået konstateret forhøjet blodtryk, er kun omkring halvdelen i behandling. Endnu værre er det, at kun omkring halvdelen af dem, der bliver behandlet, har deres blodtryk under tilfredsstillende kontrol.

Der findes i de fleste tilfælde ingen fuldstændig helbredelse for forhøjet blodtryk. Men der er i dag udviklet mange nye typer blodtrykssænkende medicin, der effektivt sænker blodtrykket og med få eller næsten ingen bivirkninger. Når det er sagt og skrevet – så er der meget du/man selv kan gøre for at medvirke til at sænke blodtrykket. Det hedder at bryde vaner og adoptere nogle NYE. Mere om det i næste artikel om at være ansvarlig overfor sit blodtryk.






ARTIKLER

Kun for kvinder
Menstruationssmerter og ”kur”
Læs mere
Børn og unge
Døden er os’ en naturlig del af livet!
Læs mere
Ernæring og sundhed
Alder og hjernen
Læs mere
Medicin
Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft.
Læs mere
Opskrifter
Fennikelsalat
Læs mere
Træning
TRÆNING, PRÆSTATION OG OPTIMERING
Læs mere