SENESTE INDLÆG

Kære Søs eller Kombilægen! Jeg har kæmpet med en overvægt i mange år,...
Hej Søs. Min datter, har siden hun var barn haft ekstremt tør og skællende...
Hej Søs, HJÆLP - jeg tror jeg har fået "sengelopper" For første gang...
Hej Søs... Forebyggelse af soleksem kan det afhjælpes med betacaroten og...
Hej Søs! Jeg har for nylig fået konstateret slidgigt i begge knæ. Har lige...
 Hej Søs,
Har du et bud på om man kan anvende andre...
Vitaminer og mineralers vej rundt i kroppen…..

Vitaminer og mineraler betegnes som mikronæringsstoffer og ikke-energigivende næringsstoffer. Mikro…det vil sige meget små i størrelse, og når det kommer til vitaminer og mineraler og mennesket, så er der også tale om meget små mængder.
Kan de så være lige meget?
Næhh – for selv små mængder gør en stor positiv forskel, og derfor vil mangel på en meget lille mængde også gøre det modsatte, nemlig en stor negativ forskel.

Vitaminer og mineraler er som et stort sangkor, der synger flerstemmigt. Er der én som synger en forkert tone gennem længere tid, så vil der opstå uro i rækkerne, og flere begynder måske at synge ude af takt. Hver især har de enkelte sangere brug for, at de andre synger deres del rigtigt, så de kan støtte og styrke hinanden. Udebliver én eller flere sangere fra koret, så er der først dømt ballade.
Sådan fungerer vitaminer og mineraler inde i kroppen, de støtter, understøtter og forstærker hinanden, så de får alle kroppens processer til at køre bedst muligt, og ingen må blive væk….i længere tid af gangen.

”Det hele starter med en celle. Én celle, der hurtigt begynder at dele sig og blive til mange celler. Det lille kunstværk kræver tilstedeværelse af blandt andet B-vitaminerne folsyre og B12, der skal være A og D vitamin tilstede og vitaminerne skal helst være i selskab med mineralerne kalk, jern, magnesium og zink for at det hele kan forløbe som naturen har planlagt.

I de fleste celler findes en kerne, cellekernen og den kerne indeholder menneskets gener. generne styrer hvordan vi ser ud, hvordan vores krop fungerer og om en celle udvikles til at blive en hud-, en muskelcelle eller en hvilken som helst anden type celle. Alle vitaminer og mineraler skal tilføres kroppen i de mængder som den har behov for, og regelmæssigt, for at cellerne kan udvikles som de skal og udføre deres opgaver.

Næringen til at alt kan ske i kroppen kommer fra energi-stofskiftet. Et stofskifte, som hele tiden er på arbejde, og derfor har brug for tilførsel af de fleste B vitaminer, C vitamin og de vigtigste mineraler for at energistofskiftet fungerer optimalt er magnesium, kalk, jern, jod, kobber og mangan.

Hyppige forkølelser, svingende energiniveau og mentalt overskud, samt en hud og et hår, der ikke altid arter sig som ønsket kan ofte forklares ud fra det som spises og drikkes!

Immunsystemet, den del som tager forsvar mod infektioner med virus og bakterier har brug for små mængder af alle vitaminer og mineraler, men de vigtigste er B vitaminerne folsyre, B6 og B12, rigelige mængder af C vitamin, og A og D vitaminer, og af mineraler er jern, selen og zink særligt vigtige.

Vores hår vokser ikke uden hjælp, for ud over en god og sund ernæring dagligt, så har håret brug for særligt B vitaminet biotin, og mineralerne kobber, selen og zink for at kunne vokse og udvikle sig normalt.

Vores hud afspejler hvordan vores indre har det. En usund ernæring og mangel på vitaminer og mineraler viser sig efter meget kort tid på hudens udseende. Mangel på væske og sunde fedtstoffer viser sig som en tør og til tider let skællende hud, mangel på sunde makronæringsstoffer (energigivende næringsstoffer = proteiner, kulhydrater og fedtstoffer..) og mikro-næringsstoffer i form af vitaminerne A, biotin og B-2, C-vitaminet, samt mineralerne jod, kobber og zink.

Intet kan ske i vores krop uden tilstedeværelse af vitaminer og mineraler. Intet.
Supplerer vi dét med regelmæssig god søvn, frisk luft, mange grin og smil, samt rigelige mængder af motion og kærlighed…..så er fundamentet lagt for at få os op og af sted hver dag 

ARTIKLER

Kun for kvinder
Menstruationssmerter og ”kur”
Læs mere
Børn og unge
Døden er os’ en naturlig del af livet!
Læs mere
Ernæring og sundhed
Mænd, søvn og testosteron
Læs mere
Medicin
Celleforandringer er ikke ensbetydende med kræft.
Læs mere
Opskrifter
Fennikelsalat
Læs mere
Træning
TRÆNING, PRÆSTATION OG OPTIMERING
Læs mere